Det købte fyrene mest i 2015

Nike Huarache Shoes er også med på listen. Huarache-modellen, som har haft rigtig stor succes de sidste par år, har virkelig også nogle gode gener. Faktisk er Huarache en gammel model, som for nylig har fået en renæssance. Det er vi mange, der er glade for. Og det var I tydeligvis også.

Cheap Monday Tight New Black Jeans:
De klassiske, sorte Cheap Monday jeans var en af de styles, som I købte mest af i 2015. Lige netop denne model er også genial, fordi den kan bruges i alle situationer. De er gode til både hverdag og fest, og så kan de nærmest ikke slides op. Her hos Munk Store forstår vi godt, hvorfor I var vilde med disse Cheap Monday jeans.

Noget af det, I også var begejstrede for, var den nye dreng i klassen - nemlig H2O's Anders t-shirt. H2O er et rigtig gammelt brand, men inden for det seneste år er de kommet stærkt igen med en række nye produkter, som både har sporty og retro vibes.

I var også vilde med de lækre, sorte sneakers fra Nike SB - også kendt som Nike Skateboarding. Modellen er den brugbare og utroligt komfortable Stefan Janoski-model, som er opkaldt efter en kendt skateboarder. Nike SB's Stefan Janoski ser godt ud i alle mulige sammenhænge, så vi forstår godt, hvorfor de er havnet på listen.

Det næste produkt, I storshoppede i 2015, er Wood Wood's Tomas t-shirt. T-shirten er sort og helt enkel, så den fungerer perfekt som en basic t-shirt. Den har et hvidt Wood Wood logo på det ene bryst, som giver den lidt ekstra udtryk.

Nike Bæltetaske

Nike's bumbag kom også med på listen over de ting, som I købte mest i 2015. Og vi kan nærmest godt regne ud, hvornår I købte den. Det var, da temperaturen var væsentligt højere, og I skulle på festival. Lige netop denne bumbag er nemlig genial på festival, fordi den er rigtig rummelig - med andre ord kan du opbevare hele dit liv i den.


Woodbird Steffen Twill Pants: I var også glade for Wood Bird og deres lækre, grå Steffen Twill Pants. Modellen har da også hele pakken. Det er et par bukser, som kan bruges til fest, fordi de netop ikke er et par jeans. Du kan også bruge dem til hverdag med en t-shirt, og det gør dem nemme at style. De har også en fantastisk komfort - de er bløde og rare i stoffet, modellen passer de fleste, og så holder de længe. Rigtig længe.

Fila 19th rullekrave:
Med på listen er også en helt klassisk model. Nemlig den hvide Fila turtleneck. Turtlenecks er blevet set i mange forskellige modeller de sidste par år, fordi der har været en enorm efterspørgsel. En turtleneck er da også et genialt koncept, fordi den både holder dig varm og får dig til at se brand godt ud. Denne model fra Fila har lidt flere detaljer end det typiske turtleneck, fordi den har Filas logo på kraven.

Woodbird Matti Black:

Wood Bird er ikke kun med på listen med deres lækre Steffen Twill Pants. Nej, deres Matti Black jeans har også fundet vej til jeres garderober. Disse jeans har uden tvivl også alt, hvad du skulle lede efter i et par sorte jeans. De har en rigtig god pasform, og så er de slidstærke. Har man brug for mere i et par jeans?

Wood Bird rammer igen listen over de ting, I var allermest begejstrede for i 2015, og det er med god grund. Denne gang er det med Wood Bird Bjarke Turtleneck. Denne turtleneck er hvid og helt enkel, og det gør den til en trofast følgesvend, hvis du vil have en knivskarp garderobe.

Skriv en kommentar

Denne side er beskyttet af reCaptcha, og Googles Politik om beskyttelse af persondata og Servicevilkår er gældende.